Økologiske behandlinger til gravide

 

Hos os kan du altid føle dig helt tryg, når du booker dine behandlinger, også hvis du er gravid, eller lige har født og stadig ammer. Da vi både har mor og baby i centrum, benyttes kun økologisk certificerede naturlige produkter.

At være gravid betyder for mange opsvulmede, trætte ben og fødder, en øm lænd og et generelt nedsat energiniveau, og derfor har vi skræddersyet en graviditetsmassage, vores Expectant Mother Massage, en times forkælelse, kun til dig, der lindrer spændinger i hele kroppen og giver dig fornyet energi.

Graviditet betyder hormonelle forandringer i kroppen, og vi ser ofte at vores gravide gæster oplever nye udfordringer med deres hud, som eksempelvis urenheder, tørhed og pigmentpletter. Som gravid er du med stor sandsynlighed blevet ekstra opmærksom på de produkter du anvender, og ønsker bestemt ikke at tage skrappe midler i brug. Derfor har vi designet en ansigtsbehandling, der er skræddersyet til lige netop din hud, og dine udfordringer som gravid. Resultatet er vores graviditets-ansigsbehandling, Sacred Glow ansigtsbehandling (1t 10 min.), der giver dig fornyet udstråling og en smuk glød.

På trods af din graviditet kan du stadig få foretaget dine bryn-behandling, præcis som du plejer. Vi bruger udelukkende naturlige ugiftige plante-baserede bryn- og vippefarver, der hverken skader dig eller barnet. Alle andre produkter vi bruger under behandlingen er økologisk certificerede.

Hele din krop, men især dine fødder, kan være hårdt belastede af den ekstra vægt du bærer rundt på som gravid, og for langt de fleste, kommer der et tidspunkt, hvor det er svært at nå dine fødder. Derfor oplever vi også, at en af vores favorit behandlinger for gravide, er vores økologiske Mommy-to-be pedicure, hvor vi udelukkende bruger økologiske pleje-produkter, og hvis du ønsker at få lakeret dine negle, så bruger vi rene, non-toxic vandbaserede neglelakker.

Læs meget mere om vores favorit gravidbehandlinger herunder.

Hvis du er i tvivl omkring hvorvidt du kan få foretaget en behandlinger, anbefaler vi altid at du konsulterer din egen læge først.


Behandlinger

Expectant Mother Massage

30 min. / 650,-
60 min. / 1.150,- 

Expectant Mother massage er en helkrops-gravidmassage. Denne milde gravidmassage stimulerer cirkulationen, forbedrer elasticitet, letter lændesmerter og væskeophobning. Vi skræddersyer altid din behandling, så den tager højde for dine behov på den pågældende dag.

OBS: Hvis du er langt henne i din graviditet, og ikke længere kan ligge på maven, så bruger vi specielle massageteknikker, hvor du ligger på siden, komfortabelt støttet af puder. Vi bruger ikke specialdesignede massagebrikse til gravide, men har i stedet udviklet vores egen teknik, der giver dig den helt rette støtte under behandlingen.

Sacred Glow ansigtsbehandling 

1t 10 min. / 1.200,- 

Hormonelle svingninger under graviditeten kan forårsage en generel ubalance i huden, som kan vise sig gennem diverse symptomer – alt fra bleghed til øgede hormonelle urenheder eller hyper-pigmentering. I denne beroligende ansigtsbehandling benyttes nærende vitaminer og mineraler for at genskabe og sikre graviditetens magiske glød.

Vores Sacred Glow facial er specielt designet til gravide, og giver dig et pusterum med tid til at mærke din krop og forny din glød. Vi bruger udelukkende økologisk certificerede og naturlige plejeprodukter, der sikrer dig en sund behandling uden farlige kemikalier.

Mommy-to-be Pedicure

60 min. / 850,-

I vores Mommy-to-be Pedicure har vi specielt fokus på trætte fødder, der er under hårdt pres under graviditeten. Dette kan både skyldes den øgede vægt, eller vand der ophober sig i kroppen, og kan gøre fødderne hævede og anspændte. Behandlingen starter med et aromatisk fodbad med mineralske salte og en varm indpakning af dine fødder, som reducerer døde hudceller, inden fødderne eksfolieres og files. Neglene bliver formet og neglebåndene minimeres. Herefter får fødder og underben en skøn massage med fokus på lindring af anspændthed og med zoneterapeutisk inspirerede massageteknikker, der øger blodcirkulationen. Du kan vælge at afslutte behandlingen med at få neglene lakeret med vores non-toxic vandbaserede neglelakker.

Bryn og vipper

Da vi udelukkende benytter naturlige og plantebaserede produkter til vores bryn- og vippebehandlinger, kan du trygt få lavet dine behandlinger, også selvom du er gravid. Du kan læse meget mere om alle vores brynbehandlinger lige her.